Rasmus Schjødt, Steffen Rasmussen og Tinna C. Nielsen

Danmark bruger hvert år milliarder på at få ledige hurtigt i arbejde og uddannelse. Men meget tyder på at indsatsen har begrænset effekt for de fleste kontanthjælpsmodtagere. En ny bog fra Center for Social Nytænkning sætter fokus på behovet for at gentænke de grundlæggende præmisser bag beskæftigelsesindsatsen.

Bestil bogen her

Danmark er det land i verden, der bruger flest penge på den aktive beskæftigelsesindsats set i forhold til økonomiens størrelse – omkring 13 milliarder kroner om året. Det er en indsats, der i stigende grad er præget af omfattende krav til de ledige, kombineret med sanktioner overfor dem der ikke opfylder kravene. 

Desværre viser den eksisterende forskning, at indsatsen har meget begrænset effekt på beskæftigelsen, især for kontanthjælpsmodtagerne. Meget tyder på, at den udbredte brug af krav og sanktioner, også overfor udsatte borgere, tværtimod kan udgøre en barriere for arbejdet med at hjælpe folk tilbage i uddannelse eller arbejde.

I en ny bogudgivelse gennemgår vi den eksisterende viden om effekterne af den aktive beskæftigelsespolitik for kontanthjælpsmodtagerne. Vi viser, hvordan vi, ved at trække på viden fra adfærdsvidenskaberne og forsøg med mere fleksible tilgange, kan designe et mere effektivt system – for både samfundet og de berørte borgere.

Hverken aktivering eller sanktioner får flere i job 

Den eksisterende litteratur viser, at udsigten til aktivering ganske vist kan motivere nogle dagpengemodtagere til at finde arbejde hurtigere, men at denne effekt ikke findes for kontanthjælpsmodtagerne. Det skyldes sandsynligvis at hovedparten af denne gruppe har andre barrierer end manglende motivation, der forhindrer dem i at komme tilbage i uddannelse eller beskæftigelse, især helbredsproblemer.

Flere randomiserede kontrollerede forsøg i Danmark har desuden dokumenteret at selve deltagelsen i aktivering heller ikke har nogen positiv effekt på kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsesgrad. Ligeledes har brugen af sanktioner, i form af en reduktion af ydelsen, heller ingen positiv effekt. 

Ingen ændringer i  30 år på trods af omfattende reformer

Generelt kommer hovedparten af kontanthjælpsmodtagere aldrig i arbejde, uanset om de deltager i aktivering eller ej: som figuren nedenfor viser forbliver cirka 70 procent af på offentlig forsørgelse efter seks år. 

Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af kontanthjælpsmodtagere der kommer i beskæftigelse stort set ikke har ændret sig siden 1980’erne, på trods af de mange beskæftigelsesreformer der er gennemført i løbet af de seneste 30 år, og på trods af meget forskellige konjunkturer gennem perioden.

Baseret på vores gennemgang af den eksisterende forskning kan vi konkludere, at samfundet burde kunne få meget mere værdi for de omkring 13 milliarder kroner den aktive beskæftigelsesindsats koster om året. 

Det er særligt tilfældet i forhold til de mindre ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, hvor indsatsen i højere grad bør baseres på en skræddersyet indsats, der adresserer de specifikke problemer de står overfor, og i mindre grad på krav og sanktioner.

Adfærdsvidenskab kan fortælle hvorfor krav og sanktioner ikke virker

Adfærdsvidenskab  og socialpsykologi kan bidrage med viden om, hvorfor brugen af krav og sanktioner ikke har de ønskede effekter, og tværtimod kan have effekter modsat af de tiltænkte. 

Konkret peger den adfærdsvidenskabelige forskning på, hvordan brugen af krav og sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagerne risikerer at øge stress og reducere den mentale kapacitet, og dermed evnen til langsigtet planlægning. 

Det nuværende system risikerer desuden at underminere borgernes opfattelse af selvbestemmelse og evne til at handle. Økonomiske sanktioner forværrer borgernes oplevelse af at være økonomisk pressede, hvilket forskningen har påvist har en stærkt negativ effekt på motivation og evnen til langsigtet planlægning. 

Brugen af krav og sanktioner underminerer desuden muligheden for at etablere tillidsfulde relationer mellem borgere og sagsbehandlere og risikerer at bidrage til stigmatisering af kontanthjælpsmodtagerne.

Samtidig viser undersøgelser at det komplekse system også medfører et dårligt arbejdsmiljø for front-medarbejderne, og udgør en barriere for det socialfaglige arbejde.

Nyt system med nyt menneskesyn

Der er bred anerkendelse af behovet for at reformere beskæftigelsessystemet, så det bedre understøtter borgernes bestræbelser på at komme tilbage i uddannelse eller arbejde, og frontmedarbejdernes socialfaglige arbejde.

Det er på denne baggrund, at vi i den nye bogudgivelse beskriver behovet for at gentænke og udvikle den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af Uddannelseshjælp. 

Konkret foreslår vi et nationalt forsøg, eller flere lokale forsøg, med kontanthjælp, hvor den eksisterende brug af krav og sanktioner erstattes med indsatser baseret på viden fra adfærdsvidenskaben om, hvordan man mest effektivt motiverer mennesker. 

Tanken er, at et sådant forsøg kan bidrage med viden, der kan danne grundlag for en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på at skabe et mindre bureaukratisk system, hvor borgerens behov er i centrum, og hvor sagsbehandlerne har bedre mulighed for at tilbyde relevant støtte med udgangspunkt i deres faglighed. 

Både dansk og international forskning peger på, hvordan en sådan tilgang kan give bedre resultater i forhold til at øge beskæftigelsen, samtidig med at omkostningerne reduceres.

Inkluderende design 

Bogen danner i første omgang grundlag for en række designworkshops med kontanthjælpsmodtagere og frontmedarbejdere, for at sikre, at forskningsdesignet inkluderer den viden, der findes blandt medarbejderne og de berørte borgere og at forsøget vil bidrage med ny viden, der er relevant for praksis. 

Ambitionen er, at forsøget designes ud fra adfærdsøkonomisk evidens og perspektiver og udføres i samarbejde mellem de berørte borgere og medarbejdere, samt forskere og adfærdsdesign-specialister.

En efterfølgende rapport, planlagt til udgivelse i starten af 2019, vil præsentere de forslag til forsøg med en ny kontanthjælpsordninger, som medarbejdere og borgere sammen er med til at udvikle, og gå i dybden med de metodiske og praktiske overvejelser i forbindelse med at lave forsøg på beskæftigelsesområdet.

Er du interesseret i at vide mere? 

Bogen Motiveret Beskæftigelse er udarbejdet af Aros Policy Research, Move the Elephant for Inclusiveness og Center for Social Nytænkning med støtte fra Lind Invest. Bogen kan bestilles her som hardback og PDF.

For mere information kontakt Steffen Rasmussen på steffen@cfsn.dk eller 26 19 52 78 og besøg www.cfsn.dk eller www.socialfagligt-forlag.dk.